Du er her:
Mottaker: AUGUST LINDBERG
Datering:17. mars 1890
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr Lindberg!
Forskellige omstændigheder har indtil idag forhindret mig fra at besvare Deres venlige brev af 6. dennes. Dette bedes herved godhedsfuldt undskyldt.
Med hensyn til herr Molander forholder det sig således at jeg i sin tid anmodede ham om også på mine vegne at forhandle om opførelsesretten til «Kærlighedens komedie» i hans oversættelse. Honorarets størrelse fastsattes ikke af mig; kun var det bestemmelsen at det beløb, som han blev enig med teaterdirektørerne om,
 
 
Faksimile
skulde deles ligelig mellem os begge. Jeg har ikke bemyndiget herr Molander til at hæve min halvpart af honoraret. Nu spørges der altså om de 500 kroner, som De har betalt til herr Molander, var ment at skulle udgøre både forfatterens og oversætterens honorar eller blot den sidstnævntes? Dette punkt fremgår ikke ganske tydeligt af Deres brev. Forresten overlader jeg sagens ordning ganske til Dem selv. Det gode og nære forhold, hvori vi står til hinanden, gør mig det særlig pinligt at skulle med Dem forhandle om pengeaffærer.
Det glæder mig meget at De tænker på at opføre «Vildanden» og jeg kan ikke tænke mig at der skulde være noget i vejen for at De spiller stykket også i Göteborg. Da De spørger om honoraret, så skulde jeg foreslå 500 kroner.
 
 
Faksimile
For de få gange «Et dukkehjem» har været opført af Dem ønsker jeg ikke at modtage noget honorar.
Jeg ved ikke om dette brev endnu træffer Dem i Malmö, men jeg håber at det dog i hvert fald kommer Dem i hænde.
Med de venskabeligste hilsener tegner jeg mig
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her